I de aller tidligste morgentimer d. 13. december, før solen har lagt sit morgenlys og vinterskær over Amager, bærer unge kvinder og mænd lys rundt på Kvinderegensen med sange om håb og lys i mørket. Det er en varm og hyggelig tradition på kollegiet, som rundes af med fælles morgenmad i den store festsal.





